Teamet

Vores team


Fabian Petersen, CEO


Fabian har været i film og musik branchen gennem de sidste 25 år. Først som solist & korsanger og siden som film- og musikproducer.


Han har på grund af sine mange stemmer lavet et utal af voice-over til instruktions- og undervisningsfilm, lydbøger, trailere, radioreklamer, været radiovært og nyhedsvært samt meget mere.


Med hans altid mange ideer og påfund er han også god at have med i de indledende faser som konsulent på jeres film eller musik projekt da han er god til at sætte projektet i struktur og sikre at alle muligheder bliver vendt.



Knud-Erik Jensen, Freelance - Mix & Mastering


Knud-Erik's næsten 40 år i musikbranchen har sat standarden for hans utrolige viden inden for produktioner, mix & mastering.


Udover at have arbejdet med nogle af de store navne gennem tiderne, i hans pladestudie Ziggophon, har han også en omfattende erfaring i musik & lyd produktioner til film og andre visuelle formål.


Knud-Erik har været mentor og inspirator til et utal af solister og bands og er altid en vigtig spiller i de film- og musik projekter som aWhatAboutP Production er indover.



Helle Rørdam, Freelance - Creative Advisor


Helle har været 25 år i musikbranchen i en blanding af musicals, bands og som solist. Derudover har hun lagt stemmer til et antal voice-over roller.


Helle er aWhatAboutP Productions Creative Advisor fordi hendes kritiske evner er i stand til at gennemskue et projekt ned til den absolutte mindste detalje, for på den måde at kunne sikre at alt er på plads forud for, under og i afslutningsfasen af en film eller et musik projekt.



Isabella Petersen, Freelance - Ass. Producer


Som Ass. Producer har Isabella ansvaret for kamera og lyd på optagelser hvor hun deltager. Hun er tilknyttet aWhatAboutP Production studiet ved siden af sin uddannelse, og har en fremragende sans for alt fra de rigtige vinkler til at danne sig overblikket over de næste steps i en produktion. Isabella er også med under klipning af film da hun med sikker hånd har et meget præcist billede af storyboardet og af de "takes" der er lavet under optagelserne.


Isabella er også en af stemmerne i voice-over biblioteket.



Rolf Hansen, Freelance - Guitar & bas


Opvokset i en musikerfamilie har han taget musikken til sig i mange former: som instrumentalist i alt fra march-fløjte, trommeslager til pianist, mixning i studier og lydmand i live-sammenhænge. Mastering, remixer, komponist, teksforfatter, live-musiker i et utal af sammenhænge, que- og studie-musiker, installationer, jingle-leverandør, opbygning af kurser, musiske forløb... eller med andre ord, alt hvad han har fået fingre i, der indebærer musik.


Rolf blev med det samme fanget af WhatAboutP's kreativitet, stil og høje energiniveau og leverer guitar- og bas-spor.


Bødkerpladsen  - 2635 Ishøj +45 28 720 720

CVR - 25232933

Copyright @ All Rights Reserved